Historisk sort-hvidt fotografi af VEGA med sejl.

HISTORIEN · SIDEN 1902

Fra ålekvase
til familiekvase.

Et skib. Mange liv. En del af Danmarks sejlende kulturarv.

Foto: {Name}

På siderne om VEGAs historie vil vi tage jer med på en rejse gennem tiden og danmarkshistorien. En rejse der begynder dengang VEGA var en moderne og velsejlende kvase, der fragtede ål til nordsjællandske og østjyske havne.

En rejse videre gennem en periode med udtjente handelsskibe, hvor mange drømme om disse skibes plads på havet kuldsejlede. Og til en tid hvor vi heldigvis har genfundet interessen for vores fantastiske sejlende kulturarv og skibe som galeasen VEGA.

FØLG SKIBETS SPOR

Rejs gennem tiden.

Swipe sidelæns eller brug pilene. Vælg en begivenhed for at læse mere.

Historisk fotografi af VEGA under sejl.
Foto: {Name}

1902

En ålekvase bliver til

Læs fortællingen

1902 · En ålekvase bliver til

VEGA bliver bygget til J.S. Jensen i Bøjden på S. Christensens Eft. Skibsværft i Assens. Skibet er bygget i eg og på egespant, mens kølen er af bøg.

Skibet bygges med dam: små huller i bunden lader frisk vand strømme ind til de levende ål. VEGA fisker ikke selv, men henter ål hos fiskerne og fragter dem videre til de større byer.

Hullerne i dammen var blot 1–1½ cm i diameter. Ålene fik hele tiden frisk vand uden at kunne slippe ud. De blev hentet hos fiskerne på havet eller i mindre fiskerihavne og sejlet videre til fisketorvene i de større byer.

Forsiden af VEGAs tilsynsbog fra 1919.
Foto: {Name}

1919

Motoren kommer om bord

Læs fortællingen

1919 · Motoren kommer om bord

VEGA er oprindeligt bygget uden motor. I 1919 får skibet sin første motor på 35 hk. Dammen må kortes af for at gøre plads til svinghjulet.

Samtidig får VEGA en tilsynsbog for motorskibe. Den er bevaret fra 1919 og rummer værdifulde oplysninger om skibets historie. Ole Liin overdrog bogen til Peder og Lene ved købet i 1995.

VEGA

FRA SKIBETS HISTORIE

1923

Hjemme i Kolding

Læs fortællingen

1923 · Hjemme i Kolding

A/S Th. Petersen & Co. overtager VEGA og ejer skibet frem til 1966. VEGA har i mange år hjemme i Kolding.

I firmaets ejertid er Sophus Nielsen skipper på VEGA i 31 år. Dele af fiskeeksportfirmaets arkiv findes i Koldings lokalhistoriske arkiv. Kvasebøgerne fortæller blandt andet om udgifterne til firmaets skibe.

VEGA

FRA SKIBETS HISTORIE

1963

De sidste ålefragter

Læs fortællingen

1963 · De sidste ålefragter

VEGA sejler med levende ål frem til 1963. Årene som handelsskib er ved at være forbi.

Skibet beholder sit navn under skiftende ejere. Efter tiden i kvasefarten følger en periode, hvor nye ejere har andre drømme for VEGA.

VEGA

FRA SKIBETS HISTORIE

1971

Drømmen om et projektskib

Læs fortællingen

1971 · Drømmen om et projektskib

En skolelærer fra Kolding køber VEGA og begynder at restaurere skibet. Hullerne i dammen bliver proppet.

Planen er at sejle som socialpædagogisk projektskib. Arbejdet bliver aldrig helt færdigt, og planerne bliver ikke realiseret på grund af sygdom. Skibet forfalder.

En gruppe samlet om bord på VEGA i nyere tid.
Foto: {Name}

1995

Et nyt kapitel for VEGA

Læs fortællingen

1995 · Et nyt kapitel for VEGA

Peder og Lene køber VEGA i foråret 1995. Restaureringen begynder samme efterår, og arbejdet bliver dokumenteret med mange billeder.

Med skibet følger heldigvis mange gamle dokumenter. Flere hjælper familien med at finde billeder og oplysninger om VEGAs historie. I dag er skibet en del af den levende og sejlende danske kulturarv.

VEGA er restaureret efter de oprindelige billeder fra 1902. Riggen er så original, som det var muligt at rekonstruere den ud fra de gamle fotos. Den tidligere dam rummer nu kabys, salon og sovepladser.

SPOR FRA FORTIDEN

Historien findes også på papir.

Forsiden af tilsynsbogen for motorskibe fra 1919.
Foto: {Name}

Tilsynsbogen fra 1919

Selvom VEGA har skiftet ejer flere gange siden tiden i kvasefarten, er tilsynsbogen bevaret. Den giver værdifulde oplysninger om skibets historie.

Familien er taknemmelig for, at Ole Liin også overdrog tilsynsbogen til dem i 1995.

Kvasebøgerne

Dele af Th. Petersen & Co.s arkiv findes i Koldings lokalhistoriske arkiv. Kvasebøgerne fortæller om udgifter til blandt andre ålekvaserne Anna og VEGA.

VEGA som projektskib

Da Ole Liin købte VEGA, var hans tanke at sejle som socialpædagogisk projektskib. Arbejdet blev ikke helt færdigt, og planerne blev ikke realiseret på grund af sygdom.